FAQ

Du kan starte med at spørge din familie, gerne de ældste familiemedlemmer, om de har eller kender til oplysninger som navne, steder og fødsels/dødsdato for deres forældre og bedsteforældre. Derudover kan det være, at der allerede er nogen, der har samlet slægtshistorien for en gren af familien. Det kan også være at nogen har gemt familiealbums eller andre spændende dokumenter som kan give en ledetråd til din videre undersøgelse. Jo flere oplysninger du har, jo nemmere bliver det at finde din slægt. 

Nu kan du begynde at udarbejde et slægtstræ og danne dig et overblik over hvem, der er relateret til hvem, og hvornår hver enkelt levede. Når du har udfyldt noget af slægtstræet, så kan det bruges til at søge videre i kirkebøger eller folketællinger for at finde flere slægtninge (gratis hos Rigsarkivet). Du kan også søge i andre arkivalier og hos lokalhistoriske samlinger for at finde oplysninger om det liv, dine slægtninge har levet. Det kan du læse mere hos foreningen Danske Slægtsforskere. 

• Hav overblik og styr på både  kilder og informationer som du finder undervejs  – fx i et slægtsforskningsprogram
• Altid dobbelttjek de oplysninger du finder i andres slægtstræer i kirkebøgerne, folketællinger og andre kilder.
• Overvej hvordan din viden om slægten skal formidles. Vil du lave en bog, et slideshow, en film eller måske en hjemmeside?
• Vis hensyn – ved at være opmærksom på at nogle familiehemmeligheder og lignende oplysninger kan påvirke nulevende familiemedlemmer negativt og skabe unødig konflikt. Dem kan du altid vælge at holde for dig selv. Ligeledes bør du også holde identificerende oplysninger om nulevende familiemedlemmer indenfor familien.

Kirkebogen er de lokale præsters optegnelse over milepæle i sognebørnenes liv. Kirkebøger er en af slægtsforskernes vigtigste kilder, da de indeholder grundlæggende oplysninger om familiemedlemmer. I kirkebøgerne kan du finde informationer om hvornår slægtninge er født (døbt), konfirmeret, viet, afgået ved døden (begravet). Disse informationer udgør fundamentet for din slægtsforskning og hjælper dig med at skabe en struktur for din videre undersøgelse (slægtstræet).

Når du finder oplysninger i kirkebøger, er det vigtigt at du dokumenterer informationerne og kilden de kommer fra (inklusive sogn, år, sidetal og link (hvis du har fundet det online). Du kan læse mere om kirkebøger som kilde i slægtsforskning hos foreningen Danske Slægtsforskere.

I Danmark blev hele befolkningen talt op med jævne mellemrum fra 1787 til 1970, hvorefter folkeregistret overtog denne funktion. Tællingskommissærer besøgte alle husstande og noterede navne, alder, civilstand og status i husstanden. Fra 1845 blev fødested også registreret, hvilket er særligt nyttigt for slægtsforskning.

Folketællingerne er vigtige kilder, da de giver et øjebliksbillede af husstandene, hvilket gør det lettere at finde personer i kirkebøgerne ved hjælp af oplysninger om alder, børn og steder. Vær dog opmærksom på, at oplysninger i folketællingerne kan afvige mellem optællinger og fra kirkebøgerne, da de ofte bygger på folks hukommelse og de navne, der blev brugt i daglig tale.

Du kan læse mere om folketællinger som kilde i slægtsforskning hos foreningen Danske Slægtsforskere.

Et slægtstræ, eller slægtstavle, bruges til at skabe overblik over slægtens struktur (grene). Umiddelbart kan du tage udgangspunkt i en bestemt person (for eksempel dig selv) og bevæge dig bagud i tiden (en anetavle).

Alternativt kan du begynde med en bestemt person eller par i historien, hvor du så finder deres efterkommere frem i tid (efterslægtstavle). Hvis du vælger at lave denne struktur i et digitalt slægtsforskningsprogram, så kan du ofte se begge diagrammer. 
Du kan læse mere om slægtstavler hos foreningen Danske Slægtsforskere. Du er også meget velkommen til at download dette skema og bruge.

I Danmark stiller Rigsarkivet forskellige arkivalier til rådighed online, gratis (blandt andet i Arkivalieronline og Dansk Demografisk Database). Du kan læse mere om de forskellige kilder på Rigsarkivets side for slægtsforskere. 

For at søge i kilderne skal du bruge oplysninger som navn, dato (fx. fødselsdato, vielsesdato, folketællingsår, mm.) og sted (sogn). Hvis du kun har nogle af oplysningerne, kan du også være heldig at finde din slægt ved at bladre i de forskellige kilder. Her stiller platformen, Danish Family Search, Rigsarkivets skanninger til rådighed (med tilladelse) i et andet format hvor du også kan hjælpe med at indeksere og renskrive kilderne.

Derudover har foreningen Danske Slægtsforskere rigtig mange kilder, vejledninger og online fællesskaber der er nyttige for slægtsforskning (blandt andet et stort online bibliotek over slægts- og lokalhistoriske bøger).
Når du er blevet lidt klogere på din slægt, så vil du måske gerne berige slægtstræet med lidt flere historier om hvordan slægten har levet og oplevet Danmarkshistoriens større begivenheder og kriser. Her kan du kigge på by– og lokalarkivernes hjemmeside for de områder, din slægt har boet (som eksempel, se Kolding Stadsarkivs side). De fortæller typisk hvilke kilder og ressourcer de stiller til rådighed. Måske har de også kilder, der ligger online. Mange lokalarkiver har også gjort billeder og andre dokumenter tilgængelige via den fælles platform, arkiv.dk.

Det kan være meget gavnligt at benytte sig af andres viden og erfaring, når man vil i gang med at slægtsforske. Derfor kan det være en god idé at finde netværk eller grupper, som også interesserer sig for slægtsforskning, fx på Facebook. 

Foreningen Danske Slægtsforskere har en Facebookgruppe: Slægtsforskning, med 34.000 aktive og ofte meget hjælpsomme medlemmer (dec. 2024). .

Herudover findes der i mange byer og områder Facebookgrupper med et fokus på den lokale historie, for eksempel gruppen Kolding Nostalgi. Du kan også finde en liste over lokale slægtsforskergrupper på Danske Slægtsforskeres hjemmeside.